23948sdkhjf

Mikrobølgemad skal hjælpes på vej af ny emballage

Nye metoder og materialer skal gøre det lettere og mere appetitligt at sætte tænderne i mikrobølgemad.
I samarbejde med fødevarevirksomheder og emballageproducenter er Teknologisk Institut i færd med at udvikle emballage til samlede måltider af mikrobølgemad.

Tilbered et helt måltid som både indeholder grønt, kød og sovs uden at det bliver uspiseligt, som det ellers er tilfældet i op mod 75 procent af mikrobølgemåltiderne i dag. Det er målsætningen for et projekt støttet af Fødevareministeriet, som har base ved Teknologisk Instituts afdeling for emballage og transport.

Samarbejde mellem emballage- og fødevareindustrien
I arbejdet med at udvikle en samlet løsning, som skal give mikrobølgemad et bedre rygte og fremme salget, er Teknologisk Institut gået sammen med erhvervslivet.

Sammen med Færch Plast, Mammen Emballage og Amcor Flexibles, som producerer henholdsvis plastbakker, papemballage og plastfilm med dampventil, eksperimenteres der nu med emballage til Kohberg og Royal Greenland.

Samarbejdet om nye emballageformer skal både danne grobund for øget salg i Danmark og på eksportmarkederne. Sidstnævnte er der allerede positive udsigter til, hvis projektet bliver en succes.

- Vi har lige været i Kina og præsentere projektet, som der absolut var interesse for, siger Martin Heine Alm fra Teknologisk Institut, til Ingeniøren.

Helhedstilgang til emballage
Måde man vil opnå kvalitetsforbedringen er ved at kombinere dampkognings-, suscepter- og aluminiums-teknologi til emballage.

Ved at kombinere tre metoder skal de være muligt at opvarme eller bage en del af retten, mens andre dele afskærmes mod opvarmning.

For at løse opgaven er der allerede opbygget et laboratorium, hvor varmeudvikling og emballagetyper testes.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093