23948sdkhjf

BC Catering fordobler lager

Voksende varesortiment kræver mere plads
Der er rift om ramperne, når fødevareleverandøren BC Caterings lastbiler skal læsses i afdelingen i Stilling ved Skanderborg. I dag må afdelingens 20 lastbiler deles om bare otte ramper.

Men om et år vil pladsproblemerne være glemt for en stund: BC Catering udvider med 3.200 kvadratmeter lager- og logistikbyggeri for at komme pladsproblemer til livs.

- Vi er vokset fra vores nuværende rammer. Så vi udvider for at blive mere effektive og for at kunne følge med efterspørgslen fra vores kunder. Den bliver ikke mindre fremover, konstaterer Michael Jochumsen, direktør i BC Catering Skanderborg.

Han peger på, at BC Caterings kunder efterspørger unikke produkter. Det giver et større varesortiment hos leverandøren og dermed også behov for den ekstra plads.

Byggeri må ikke forstyrre

De nye bygninger skal bygges sammen med BC Caterings eksisterende bygninger, som entreprenør- og ingeniørvirksomheden Ajcon har opført. Ajcon, der har specialiseret sig i at bygge til fødevarebranchen og transportindustrien, skal også stå for det nye byggeri.

- BC Caterings aktiviteter skal køre videre uden forstyrrelser gennem hele vores byggeperiode. Det kræver maksimal processtyring og stram projektledelse, så hele byggeprocessen bliver afviklet hensynsfuldt uden at forstyrre virksomhedens daglige aktiviteter, bemærker Christian Wihrs, administrerende direktør i Ajcon.

Ajcon indleder totalentreprisen for BC Catering til januar, og de nye lagerfaciliteter afleveres i december 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079