23948sdkhjf

De er på jagt efter morgendagens forbruger

Easyfoods seneste værktøj i produktudviklingen er såkaldte personaer

Han er en del af Generation Y, han er iværksætter eller selvstændig og er højst sandsynligt kreativt anlagt.

Han arbejder ikke fra én fast kontorplads men fra mange forskellige cafeer rundt omkring i byen. Og han har sandsynligvis en dyr hobby og er en drengerøv, men evner også at skifte mellem sine forskellige personligheder afhængigt af, om han er sammen med kæresten eller kammeraterne.

Ovenstående figur er naturligvis en skabelon, en fantast, men han kunne være et eksempel på den type personaer, som bagerivirksomheden Easyfood er begyndt at arbejde med i sin produktudvikling - persona forstået som prototypen på de forbrugere, Easyfood gerne vil ramme med sine produkter.

På randen af stress
Helt lavpraktisk er en af Easyfoods to designere, Benthe Hilligsø, i fuld gang med at udarbejde en bruttoliste på seks-syv af den slags personaer. Både dem, man gerne vil ramme i dag, og dem, man gerne vil ramme i overmorgen.

Sidstnævnte kategori falder den ovenstående unge iværksætter eksempelvis i. Det er nemlig i høj grad dén generations værdier, der vil præge forbrugermarkedet i fremtiden, fortæller Benthe Hilligsø.

- Men vi arbejder også med en persona på den unge kvinde, der er karriereminded, perfektionistisk og ambitiøs, og som balancerer på kanten af stress. Det er selvfølgelig en stereotyp, men hun er også med i bunken, for der findes rigtig mange af dem derude, siger hun.

Når forbrugerne overrasker
Planen er, at personaerne skal blive et vigtigt omdrejningspunkt for Easyfoods produktudvikling.

- Tidligere har man først brugt personaer i markedsføringen. Vi vil gerne trække det en tand tilbage, så vi kan ramme vores målgrupper allerede i produktudviklingen, fortæller Benthe Hilligsø.

- Risikerer man ikke at blive låst fast af nogle stereotyper?

- Jo, og derfor vil vi også gerne møde de her mennesker i virkeligheden. Så vi interviewer en række personer, når vi udarbejder personaer, ligesom vi altid laver brugerinddragelse, når vi udvikler produkter, siger Benthe Hilligsø.

- Forbrugerne overrasker os heldigvis ofte. Nogle gange har vi forsøgt at fange kvinder i den og den aldersgruppe, og så viser det sig ikke at være den gruppe, man troede, man havde fat i. Så man ved aldrig, hvad man får, supplerer Maja Skall.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094