23948sdkhjf

Ny produktion giver 40 jobs hos Rynkeby

Fabrikken går i gang lige efter nytår
Når juicevirksomheden Rynkeby 1. januar sætter gang i sin nye produktion af friskpresset juice på Midtfyn, er der skabt omkring 40 nye arbejdspladser i Ringe, skriver fyens.dk.

Rynkebys ejer, Eckes-Granini, ejer også den svenske juiceproducent Brämholt, der laver friskpresset juice - et produkt, som Rynkeby ikke har haft på programmet i årevis. Men nu flytter den tyske ejer Brämholt-produktionen til Fyn.

- Vi opretter en helt ny afdeling, og vi har investeret i at flytte nogle maskiner for at gøre klar i de lokaler, hvor produktionen kommer til at foregå. Så det er en ret stor rokade, vi har lavet, fortæller administrerende direktør hos Rynkeby Jørgen Dirksen til fyens.dk.

Han nævner, at flytningen allerede har givet omkring 25 ekstra medarbejdere i Ringe som del af projektet, og at der alt i alt ender med at være cirka 35-40 nye arbejdspladser.

En del af de nye medarbejdere skal stå for at håndtere de store mængder appelsiner, æbler, gulerødder og andre frugter/grøntsager, som nu skal presses på den nye fabrik inde i fabrikken.

Efter planen skal 13 millioner ekstra liter juice hvert år produceres hos Rynkeby, hvor Jørgen Dirksen ikke selv kommer til at have ansvaret for de nye tider. Han stopper som direktør 1. december og bliver afløst af Peter Frank Andersen, der kommer fra stillingen som administrerende direktør for Atria Danmark i Horsens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078