23948sdkhjf

Ghana kan blive guf for danske fødevarer

39 virksomheder tager i dag på erhvervsfremstød med dronningen
I dag rejser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sammen med Dronning Margrethe og 39 danske virksomheder til Ghana på statsbesøg med tilhørende erhvervsfremstød. Det skal bane vejen for mere dansk miljøteknologi og flere danske fødevarer på det voksende vestafrikanske marked.

Ghanas voksende middelklasse giver nye muligheder for danske miljøtech- og fødevarevirksomheder, og Esben Lunde Larsen har høje forventninger til eksportfremstødet:

- Ghana efterspørger lige nu nogle af de fødevarer og teknologiske løsninger, hvor Danmark står rigtig stærkt. Men selv om vi har stærke løsninger, er potentialet for dansk eksport til Ghana langt fra indfriet. Derfor er det vigtigt, at vi får fremhævet danske virksomheder, så de står først i køen, når der skal investeres i fødevarer eller vand- og miljøteknologi, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hans fokus vil under besøget være at knytte relationer til de ghanesiske myndigheder og åbne døre for de medrejsende danske virksomheder.

I 2016 eksporterede Danmark for godt 270 millioner kroner til Ghana. I årets første syv måneder er den danske vareeksport til Ghana steget ekstraordinært til næsten en milliard kroner på grund af en stor ordre til olieindustrien.

- På fødevareområdet kan vi med høj fødevaresikkerhed, høj effektivitet og klimavenlig produktion levere både varer og teknologi af høj kvalitet til vestafrikanerne. Jeg ser frem til at vise ghaneserne, hvad danske virksomheder kan bidrage med, siger Esben Lunde Larsen.

Eksportfremstødet fortsætter indtil på lørdag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068