23948sdkhjf

Erfaren madproducent får et ekstra køkken

Ejeren af Kirstens Køkken udvider med en ny forpagtning
Efter knap 10 år som selvstændig madleverandør fra Kirstens Køkken i Jelling tager Kirsten Højgaard Olesen nu endnu et køkken ind i sin hverdag: Hun overtager fra nytår forpagtningen af Gudenåcentrets køkken i Tørring, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kirsten Højgaard Olesen har lavet mad i plejecentret Højager i 27 år, de første mange år som ansat til at sørge for bespisningen af pjejecentrets beboere. og hjemmeboende pensionister. Men da den kommunale madproduktion for cirka 10 år siden blev centraliseret, og Højagercentrets køkken derfor ikke skulle bruges mere, fik hun mulighed for at overtage køkkenet som selvstændig.

Hun har siden da leveret mad til en række af områdets skoler, men aftalen med de sidste to stopper til nytår. Dermed kan Kirstens Køkken koncentrere sig om selskabsfestmad og forplejning til møder og receptioner.

- Cateringdelen med mad til private har været støt stigende. Med lokalerne i Tørring får vi nu mulighed for at tiltrække de kunder, der ønsker et totalarrangement. Vi vil gerne give vores kunder en god oplevelse med god mad i lyse, venlige lokaler, forklarer Kirsten Højgaard Olesen til Food Supply om årsagen til, at hun nu får to køkkener at boltre sig i.

Hun har i forvejen tre fuldtidsansatte og en elev, og i Gudenåcentret overtager hun en ekstra medarbejder. Hun laver nu en turnusordning, så både hun selv og flokken af ansatte på skift vil sørge for at drive de to køkkener.

Kirsten Højgaard Olesen regner med, at forretningen bliver udvidet med cirka 50 procent, når Gudenåcentret kommer med.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172