23948sdkhjf

Gorm's sætter tal på: Vil åbne fire nye pizzeriaer om året

- Der er et kæmpepotentiale i de større provinsbyer
Pizzeriakæden Gorm's driver p.t. otte restauranter i Danmark, primært i København, men nu skal der for alvor gang i en ekspansion: Gorm's vil udvide med op imod fire restauranter om året, skriver Finans.

- Det går rigtig godt for os, og vi eksekverer nu den plan, der blev lagt for nogle år siden om at udvide Gorm's til det meste af Danmark. Der er stadig pletter i København, hvor vi kan åbne restauranter, men det er især de større provinsbyer, vi har øjnene på nu. Der er et kæmpepotentiale i de byer, siger direktør Anders Kjørup til Finans.

Han glæder sig i første omgang til at åbne to Gorm's-restauranter i henholdsvis Aarhus og Kolding i foråret.

Ud over planerne om op imod fire åbninger årligt i Danmark har Gorm's også kig på flere udenlandske restauranter end de to, kæden allerede driver i Japan. Anders Kjørup nævner, at både England og Danmarks nabolande mod nord og syd er interessante.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093