23948sdkhjf

Julekrise hos Toms: Flere produkter trækkes tilbage

Toms har besluttet at udvide produkttilbagekaldelsen fra november til også at omfatte en række yderligere produkter og holdbarhedsdatoer. Det sker, for at der ikke skal herske tvivl om Toms’ troværdighed som leverandør af højkvalitetsprodukter, skriver slikproducenten i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen i november skete efter fund af plastik i marcipanbrød, der viste sig at stamme fra defekte lameller i et produktionsanlæg.

Administrerende direktør Carsten Thomsen understreger, at den udvidede tilbagekaldelse sker, selv om Toms ikke på noget tidspunkt har modtaget reklamationer på de øvrige produkter, der nu omfattes:

- Vi gør det her for at rydde enhver tvivl af vejen hos vores forbrugere, så de til enhver tid kan have tillid til Toms og kvaliteten af vores produkter.

Den udvidede tilbagekaldelse er omfattende, og Toms beklager den medførte ulejlighed for både forbrugere og kunder:

- Vi er kede af det besvær, der er forbundet ved en så omfattende tilbagekaldelse, og vi beklager denne sag over for vores forbrugere såvel som vores kunder. Men tilliden til Toms og kvaliteten af vores produkter er afgørende, slutter Carsten Thomsen.

Produkterne omfatter blandt andet Sweet Moments marcipan-barer, diverse udgaver af marcipanbrød, Bogø- og Guld-æsker

Læs mere om: Toms
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094