23948sdkhjf

Skare Food for alvor tilbage på sporet

Nyt regnskab med det bedste resultat i årevis
Efter at Skare Food i 2014 blev hårdt ramt af en sag om salmonella i hakket oksekød, er Christiansfeld-virksomheden nu for alvor tilbage på sporet.

Salmonella-sagen medførte, at 2014/15-regnskabet viste et voldsomt dyk, så overskuddet efter skat faldt fra over 5 millioner kroner til 1,3 million. I 2015/16 var Skare nogenlunde oppe i gear igen og endte med et resultat på 3,7 millioner - og i det netop offentliggjorte regnskab for 2016/17 kan Skare Food så præsentere sit bedste resultat i årevis - et overskud på 6,7 millioner.

Nettoomsætningen steg fra 217 til 232 millioner kroner.

Ledelsen hos Skare Food, der ikke mindst producerer og sælger slicede charcuterivarer, kalder resultatet for tilfredsstillende

- Bestyrelsen vurderer selskabets fremtidsudsigter som værende gunstige. For det kommende år forventes uændret aktivitetsniveau, men vigende
resultat efter skat som følge af stigende råvarepriser, hedder det i regnskabet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109