23948sdkhjf

Mortalin opruster øst for Storebælt

Specialisten inden for fødevaresikkerhed flytter til et nyt domicil lidt uden for Køge.
Lejemålene i København og Næstved siges samtidig op, mens ændringerne ikke vedrører Mortalins afdelinger i Jylland og på Fyn.

- Vi samler vores to hidtidige afdelinger i Næstved og København for at rationalisere ledelsesstruktur, arbejdsgange og lagerforhold. Vi strømliner desuden funktionerne for at opnå en større effektivitet og endnu bedre kundeservice, fortæller adm. direktør Anders Kildemoes og understreger samtidig, at alle ansatte flytter med.

Afdelingsleder Finn Gøtzsche og kontormedarbejderne får deres faste arbejdspladser i Bjæverskov, som også vil rumme kontorfaciliteter til de kørende konsulenter. Firmaets 25 serviceteknikere, der dækker Østdanmark, vil ligeledes blive knyttet til den nye afdeling, som ud over kontorer og servicefaciliteter rummer et moderne lager.

- Trafikalt set ligger Bjæverskov optimalt kun et par kilometer fra motorvejsnettet mod vest, syd og nord. Det er simpelthen den bedst tænkelige placering her på Midtsjælland, siger Finn Gøtzsche, som er uddannet ingeniør. Han har været hos Mortalin siden 1995 og var indtil nu leder af Næstved-afdelingen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073