23948sdkhjf

Sall Whisky Distillery tager form

Syv bagmænd pusler allerede med prøveproduktioner
I Østjylland er områdets første whiskydestilleri godt på vej i landsbyen Sall. Folkene bag Sall Whisky Distillery regner med at kunne holde rejsegilde på en 135 kvadratmeter stor bygning senest i begyndelsen af marts, skriver Midtjyllands Avis.

Derefter skulle det hele være færdigbygget til sommer, så en egentlig produktion kan være i gang i efteråret.

-Rigtig meget af arbejdet laver vi selv. Så derfor er byggeriet noget, som sker i fritiden. Derfor er det også lidt svært at holde en tidsplan. Men vi venter, at vi senest med udgangen af juni er helt færdige med destilleribygningen og har fået installeret det nye udstyr, siger Snævar Albertsson til avisen.

Han er en af de syv iværksættere bag Sall Whisky Distillery, som vil producere en økologisk whisky baseret på lokale råvarer.

Sideløbende med byggeriet pusler whiskyfolkene med prøveproduktioner hjemme hos en af mændene, hvor der er indrettet et mindre, midlertidigt destilleri. Der producerer de en tiendedel af den produktion, som de regner med i nybyggeriet, fortæller Snævar Albertsson til Midtjyllands Avis.

Sall Whisky Distillery har rejst knap 360.000 kroner via crowdfunding., mens de syv initiativtagere selv sørger for resten af finansieringen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078