Efter at have tilbragt de første måneder af sin levetid i Ryslinge på Midtfyn er Fyns Cideri flyttet til Svendborg, skriver fyens.dk.
Ciderproducenten boede i Ryslinge i de tidligere Fabers Gardiners bygninger, og det var ikke optimalt:
- De har jo lavet gardiner og ikke fødevarer i Fabers bygninger, og gulvet var for dårligt til, at vi kunne producere. Der var heller ikke strøm nok til det, siger en af ejerne, Thomas Malchow-Møller, der bor i Svendborg, til fyens.dk.
I Svendborg er Fyns Cideri rykket ind i et byggeri, som tidligere husede vin- og spiritusvirksomheden Altia
Cideriet er ejet af Thomas Malchow-Møller sammen med Troels Schierning Valeur fra København og æbleavleren Thomas Nybro Jensen fra Mesinge nær Kerteminde. Sidstnævnte skal levere æblerne til produktionen, som ud over æblecider skal omfatte forskellige drikke uden alkohol, men med brus.
Ifølge fyens.dk regner trekløveriet med at gå i gang med produktionen til foråret.