23948sdkhjf

Vestjyder vil tænke nyt om fødevarer

Forbrugertendenser i fokus på inspirationsdag
Også i Vestjylland vokser interessen for fødevarer med lokalt præg, og ildsjæle med utraditionelle ideer bobler frem. Nu er der lagt op til, at vestjyske landmænd og iværksættere skal gentænke fødevareproduktionen på en såkaldt inspirationsdag på onsdag, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Vi mærker en stadig større interesse blandt vore medlemmer for nicheproduktioner. Mange taler om at prøve noget nyt. Det er ikke noget med at lægge hele produktionen om, men snarere at afprøve nogle nye muligheder, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, til avisen.

Landboforeningen arrangerer inspirationsdagen sammen med Center for Fødevareudvikling. Det foregår i Fødevarepark Skjern Enge, hvor iværksættere og etablerede fødevarevirksomheder kan producere, idéudvikle og samarbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079