3D-print skal sikre designet mad til kræftpatienter
Kan 3D-printere være en genvej til at udvikle mere appetitvækkende og individuelt tilpassede patientmåltider på sygehuse og patienter?
Det har et dansk konsortium fået 14 millioner kroner af Innovationsfonden til at blive klogere på hen over de næste fire år frem mod efteråret 2021. Midlerne skal være 3D-print-teknologi, ny viden om fødevarers sammensætning samt nyudviklede ingredienser.
- Kan man bruge en teknologi som 3D-print til at styre teksturen i maden og samtidig anrette måltidet på en tallerken, så det ser mere indbydende ud? Og kunne man forestille sig specialdesignede måltider, der er tilpasset til den specifikke person, der skal spise dem? Det er noget af det, vi skal finde ud af, lyder det fra projektleder og seniorspecialist på Teknologisk Institut Mia Fiilsøe Falkeborg.
Udsatte kræftpatienter
Især patientgrupper som hoved- og halscancer-patienter samt neurologiske patienter kan have besvær med at synke hospitalsmaden. Derudover kan de også være hæmmet af manglende appetit.
Her er det forhåbningen, at 3D-printerteknologiens evne til at printe mange forskellige typer materialer - i dette tilfælde råvarer - i forskellige geometrier kan være med til at gøre hospitalsmaden et nøk mere indbydende.
Det kunne være gulerodsmos formet som en rigtig gulerod. Eller laksepuré formet som en fisk. Vel at mærke tilsat lige præcis de næringsstoffer og mineraler, som den pågældende patient har brug for.
- Vi forventer, at 3D-printet ernæring kan gøre det muligt at supplere den medicinske behandling med en personlig tilrettelagt ernæringsbehandling, der tager højde for individuelle behov for præferencer, næringsstoffer, vitaminer og mineraler, tekstur og konsistens, udtalte Marie Nerup Mortensen, forskningsansvarlig på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med projektets kick-off i september.
Hastighed og kapacitet
Som forberedelse til projektet købte Teknologisk Institut i vinteren 2017 en simpel 3D-printer til fødevarer. Denne vinter har instituttet hjemtaget en nyere generation printer.
Næste skridt bliver at arbejde med andre ingredienser end den gulerodsmos, som indtil videre har været omdrejningspunktet for de indledende knæbøjninger, fortæller Mia Fiilsøe Falkeborg. Samt blive klogere på, hvordan eksempelvis proteiner, fedt og kulhydrater opfører sig, når de passerer gennem en 3D-printer. Det skal blandt andre Arla og DuPont bidrage med.
- Vi skal arbejde med dels hastigheden, dels kapaciteten, så vi kan printe det meste af måltidet på en printer. Og så skal fødevarerne gøres endnu bedre og endnu mere appetitlige, siger Mia Fiilsøe Falkeborg og tilføjer:
- Så vi skal vide noget mere om, hvordan man printer mad. Ligesom vi i dag ved, hvordan man printer plast.
I Holland har den hollandske pendant til Teknologisk Institut, TNO, gennem flere år arbejdet med 3D-printede fødevarer. Det er blandt andet lykkedes TNO at printe måltider til synkebesværede beboere på plejehjem, skriver mediet Popular Mechanics.
TNO opnåede i det projekt at 3D-printe cirka 20 individuelle måltider i timen, herunder påføre navn og adresse på den enkelte beboer.
