Dårlige kartofler øger produktionen hos Flensted
Dårlig tysk kartoffelkvalitet får vores naboer i syd til at efterspørge flere danske pommes frites.
- Kvaliteten af de danske kartofler er betydeligt bedre, så derfor har vi fået en ekstra produktion af pommes frites til blandt andet det tyske marked, siger direktør Johannes Nielsen til DR.
Ud over pommes frites producerer Flensteds 138 ansatte desuden kartofler til færdigretter og snitgrønt til kantiner og restaurationsbranchen.