23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Orme-Lasse blev årets fødevareinnovator

Enorm-stifter tog prisen hos Danish Food Cluster

Han bliver kaldt Orme-Lasse, og han kalder sig selv for fluefarmer.

Nu kan 31-årige Lasse Hinrichsen også kalde sig årets fødevareinnovator, efter at han torsdag blev hædret med Food Innovator Award 2018 i Carlsberg Academy i København. Prisen blev uddelt for tredje år i træk af Danish Food Cluster på foreningens årlige konference, "A Great Day for Food Innovation".

Lasse Hinrichsen fik prisen for sine resultater med insektvirksomheden Enorm, som for alvor har taget fart de seneste to år. Han har bragt melorme som fødevarer ind i mange danskeres liv, og han er godt i gang med at gøre det samme med fluelarver.

- Jeg føler mig ikke som en del af fødevareindustrien endnu, så jeg er meget stolt over at have fået den her pris som et skulderklap og en anerkendelse fra den etablerede industri, sagde Lasse Hinrichsen efter prisoverrækkelsen til Food Supply.

- First-mover

Formanden for Danish Food Cluster, Esben Laulund fra ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, peger på, at det er vigtigt ikke at glemme de mindre aktører fra fødevarebranchens undergrund, når man skal løfte dansk fødevareinnovation.

- Her fortjener Lasse en hæder. Ikke nok med at være first-mover på sit felt, så har han på meget kort tid løftet sin forretning fra eget skrivebord til egen insekt-farm, konstater formanden.

Ud over vinderen var følgende nomineret til prisen:

Anne Alsser-Gravesen, medejer af ISI Food Protection

Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods

Jørgen Andersen, direktør i Food Innovation House, Vejle

Lisbeth Ankersen, ejer af InnovaConsult

Merete Bøgelund Munk, erhvervspostdoc, Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet

Merete Myrup Christensen, ernæringschef ved Landbrug & Fødevarer

Mette Hvarre Gassner og Rainer Gassner, ejere og kokke på Restaurant Ti Trin Ned, Fredericia

Poul Krabbe, sekretær i Fødevareklubben

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web02