23948sdkhjf

Dommer tvinger Starbucks til at advare om kræft på produkter

Skal advare om risikoen fra en kemisk forbindelse, der opstår, når kaffen ristes, siger dommer
Starbucks og andre kaffeselskaber skal fremover sætte en kræftadvarsel på de produkter, selskaberne sælger i Californien.
Det har en dommer i Los Angeles besluttet.

Dommer Elihu Berle sagde i sin afgørelse, at Starbucks og andre virksomheder har fejlet i at oplyse om, at risikoen fra en kemisk forbindelse, der opstår, når kaffen ristes, er betydelig. Det viser retsdokumenter.

Starbucks og omkring 90 andre sagsøgte i sagen har indtil 10. april til at komme med indsigelser mod afgørelsen.
Andre sagsøgte omfatter Green Mountain Coffee Roasters, J.M. Smucker Company og Kraft Foods Global.

Rådet for Uddannelse og Forskning i Giftstoffer (Cert), der er baseret i Californien, sagsøgte Starbucks og andre virksomheder tilbage i 2010.
Rådet mener, at virksomhederne har fejlet i at oplyse forbrugerne om, at den kaffe, de sælger, indeholder høje niveauer af akrylamid. Det er et giftigt og kræftfremkaldende stof.

Cert har argumenteret for, at eftersom akrylamid i henhold til loven i Californien er klassificeret som kræftfremkaldende, så bør kaffesælgerne bruge advarselsetiketter på deres produkter.

I første fase af retssagen lykkedes det ikke Starbucks og andre sagsøgte at bevise, at der ikke er et "væsentligt risikoniveau" af akrylamid i den bryggede kaffe.

I anden fase af sagen, forsøgte virksomhederne at fastslå, at der er et "acceptabelt risikoniveau" af akrylamid, som forbrugerne vil holde sig inden for i løbet af en levetid med at drikke kaffe. Dommer Elihu Berle fastslog dog, at virksomhederne ikke kunne bevise, at der var et sådant niveau. Derfor skal deres produkter bære advarselsetiketter for akrylamid.

Det er ikke lykkedes for nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra Starbucks.

/ritzau/Reuters
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125