23948sdkhjf

Intelligent plasticfilm skal forhindre madforgiftning

Skotske forskere er i fuld gang med at udvikle en plastic, der ved farvekoder kan vise varens friskhed.
Det er University of Strathclyde i Glasgow, der er i front med udviklingsarbejdet på den intelligente emballage.

Emballagen kan ud over fordærvet mad også omvendt indikere, hvis varen er frisk nok, selv om holdbarhedsdatoen er passeret. Og på den måde kan emballagen også minimere madspild.

-Vi håber, at dette vil minimere risikoen for at folk spiser mad, som ikke længere er egnet til indtagelse og hjælpe med at undgå unødig spild af mad. Vi håber også, at det vil få en positiv indvirkning på kød-, fiske- og skaldyrsindustrien, udtaler professor og leder af forskningsprojektet, Andrew Mills.

Andrew Mills og forskerholdet stræber efter, at deres løsning bliver billigere og en mere integreret del af emballagen end de løsninger, der allerede findes på markedet. Projektet har modtaget 325.000 pund i støtte fra The Enterprise Proof of Concept Programme.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078