23948sdkhjf

Ny app skal give fyldte restauranter

Den kan give kunden rabat indtil sidste øjeblik
En ny, dansk app med navnet Gotable er klar til at erobre Jylland og Fyn ved at sikre forbrugerne restaurantoplevelser med rabat op til sidste minut før spisningen.

Det skriver Jysk Fynske Medier.

Ideen er, at man med et par tryk på mobiltelefonen kan finde ledige borde frem til sidste minut med en rabat, som restauratøren fastsætter på dagen

- Vi har som restaurantgæster ændret adfærd, så 6 ud af 10 nu bestiller bord samme dag og ikke som tidligere et par dage i forvejen. De fleste restauratører står med ledige borde om aftenen og kan i løbet af dagen lægge dem ud med rabat på Gotable, så gæsten kan reservere et bord med rabat frem til få minutter før middagen: På 30 sekunder med tommelfingeren på mobiltelefonen, mens man holder for rødt lys på sin cykel på vej ind til byen, siger en af bagmændene, Søren Aarhus, til Jysk Fynske Medier.

I første omgang bliver appen en mulighed i Odense, og derefter følger efter planen Aarhus og Aalborg.

Søren Aarhus er klar over, at der primært i København findes konkurrenter som Early Bird og Restaurant2night, men han siger til Jysk Fynske Medier, at Gotable adskiller sig på fleksibilitet og forretningsmodel ved at møde restauratørerne i øjenhøjde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141