Tørke sendte fredag hvedeprisen på ny rekord med 260 kr. pr. hkg i Zhengzhou. Det skriver Landbrugsavisen. Den kinesiske tørke kan få store konsekvenser for verdens hvedeforsyning, da kineserne forbruger 17 procent af verdens hvede. Hvis regn i de kommende måneder ikke redder store hvedearealer for tørke, så kan der hurtigt opstå et betydeligt importbehov i Kina. I Chicago rundede hveden fredag til 9,15 US dollar pr. bushel på maj-terminen svarende til 185 kr. pr. hkg. Det er det højeste niveau siden 22. august 2008.