Emborg Catering Aps har de seneste år gennemført et væsentligt strategiskifte og er nu klar til udelukkende at distribuere kødprodukter til industri, slagtere, supermarkeder, hoteller og restauranter i hele Danmark.
Fire nye medarbejdereEmborg har i den forbindelse ansat fire nye kødspecialister til at varetage salgsopgaverne i den nye organisation. Heriblandt er erfarne detailslagtere og kødtradere.
- Detailviden på slagterniveau kombineret med 20 års erfaring med trading world-wide skal sikre, at Emborg Meat bliver et effektivt salgs- og importbindeled mellem slagterier og slutbruger. Vi kan servicere kunder fra 1 kasse kød og op efter, lyder det fra Emborgs ejer, Jacob Emborg.
- Vores lagerkoncept spænder fra de konkurrencebetonede produkter som 90/10-småkød til højkvalitetsudskæringer i kalve- og oksekød, supplerer han.
Emborg Meat har etableret et logistikcenter med køle- og frysefaciliteter i Aalborg, hvorfra 4 kølebiler betjener kunder i hele landet.