23948sdkhjf

Bila udvider produktionen på Mors

Fik selv behov for plads, som man ville have lejet ud
Automationsvirksomheden Bila, der levererer industrirobotter til blandt andet fødevareindustrien, udvider produktionen i sit hovedsæde i Nykøbing Mors.

Hidtil har Bila kun benyttet en fjerdedel af den gamle møbelfabrik Bodilsens bygninger, som Bila købte for snart tre år siden. Men behovet for udvidelse er efterhånden blevet så stort, at virksomheden nu begynder på at tage de resterende 14.000 kvadratmeter i brug og åbner dørene til en ny og større produktion.

Bila har de senere år været i konstant vækst, og for at imødekomme efterspørgslen har det været nødvendigt at udvide og flytte produktionen til en adresse længere nede ad vejen.

Med den nye produktion bliver der ifølge COO Per Bech Rasmussen også mulighed for for at arbejde mere fokuseret på produktudvikling.

– Investeringen i en større og mere effektiv produktion betyder først og fremmest, at vi kan sikre hurtigere levering til vores kunder. Og på sigt vil vi lave en automatiseret produktion med robotter og andre automationsløsninger, siger han.

Bliver på Mors
Da Bila i I 2015 købte fabriksbygningerne efter den tidligere møbelfabrik Bodilsen blev 5.000 ud af de i alt 19.000 kvadratmeter taget i brug, og det er her, Bilas serviceafdeling og Bila-virksomheden Palomat i dag har adresse.

– I begyndelsen var det planen, at de resterende kvadratmeter skulle lejes ud til eksterne virksomheder i området. Men det stod hurtigt klart for os, at vi selv ville få behov for pladsen, fortæller Per Bech Rasmussen.

– Det er vigtigt for os at bibeholde vores produktion på Mors, og med det nye set-up har vi skabt fundamentet for flere udvidelser og arbejdspladser i fremtiden, tilføjer han

Bila beskæftiger på landsplan cirka 350 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat i Nykøbing Mors.

Den nye produktionshal bliver officielt indviet på fredag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078