23948sdkhjf

Dansk familie blev mangemillionærer på Hot n'Sweet

Nyt regnskab afslører sidste års salgspris
Over 50 millioner kroner røg ind på kontoen hos det nordsjællandske familieforetagende Strandgaarden Wine & Spirits, da virksomheden i november sidste år solgte shotmærket Hot n'Sweet til norske Arcus Gruppen.

Det afslører et nyt regnskab fra familieselskabet i Espergærde, skriver Finans, som også fortæller, at familien Wendelboe Jensen har udloddet næsten hele gevinsten som et ekstraordinært udbytte.

Hot n'Sweet - en blanding af vodka og tyrkisk peber-bolcher - blev opfundet af Niels Wendelboe Jensen i 1991. Med hjælp fra sønnerne Kristoffer Wendelboe Jensen og Nikolaj Wendelboe har han gjort det til en bragende succes med flere smagsvarianter og et årligt salg for over 20 millioner kroner, nævner Finans.

Arcus Gruppen ejer også blandt andet spiritusmærkerne Aalborg Akvavit og Gammel Dansk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141