Den schweiziske økologiorganisation FIBL offentliggør hvert år n liste over hvor mange penge, der bruges på økologiske fødevarer. Listen offentliggøres i forbindelse med den store økologimesse BioFach, der åbner dørene i dag.
Den nye opgørelse fra FIBL dækker over tal fra 2009, og på den er Danmark igen nummer et. Det skriver Landbrugsavisen.
Danskerne bruger i gennemsnit 139 euro pr. indbygger, svarende til 1.034 kr., på økologiske fødevarer.
I alt tegner økologiske fødevarer sig for omkring fem procent af det samlede fødevaresalg i Danmark.
Verdens Top 10Nedenstående Top 10 illustrerer det økologiske forbrug på fødevarer i 2009. Tallet er opgjort pr. person i euro.
Danmark: 139
Schweiz: 132
Østrig: 104
Luxemburg: 103
Liechtenstein: 100
Sverige: 75
Tyskland: 71
USA: 58
Frankrig: 47
Canada: 38