Planen er klar for fællesskabet Guldborgsund Frugt, som består af fire godser. Falstersk æblemost skal ud til de kinesiske forbrugere.
For at realisere målet er der foretaget et grundigt forarbejde:
- Vi vil meget gerne prøve at eksportere vores most til Kina, og jeg har netop selv været i Shanghai for at se nærmere på mulighederne, fortæller godsejer Axel Castenschiold ifølge folketidende.dk.
Samtidig er der indledt samarbejde med Udenrigsministeriets eksportrådgivere i Kina for at sikre, at planerne får den bedst mulige rådgivning.
