23948sdkhjf

Kokkelandsholdet bruger Folkemødet som VM-test

Vil vise det høje kulinariske niveau på de danske øer
Når årets udgave af Folkemødet på Bornholm bliver afviklet fra på torsdag til på søndag, bliver det med deltagelse af Kokkelandsholdet, som i samarbejde med Dansk Ø-ferie åbner en pop up-restaurant kun med brug af råvarer fra de danske øer.

Eksempelvis marmoreret, saltet torsk fanget i Langelandsbælt, gratineret jomfruhummer fra Læsø og langtidstilberedt grisenakke fra den økologiske Lollands-gris, som netop er blevet tildelt Det Danske Gastronomiske Akademis Hædersdiplom.

Restauranten med navnet Ø-Mad skal vise det det høje kulinariske niveau på de danske øer. Således henter mange af de københavnske gourmetrestauranter en lang række af sine råvarer på netop øerne. Men kokkelandsholdet har også et andet mål med tilberedningen af ø-mad under Folkemødet.

- Udover at servere alskens lækkerier fra de danske øer kommer vi til at bruge Folkemødet som forberedelse til VM i Luxembourg i november. Vi har en ambition om, at både junior- og seniorudgaven af kokkelandsholdet og cateringlandsholdet skal på medaljeskamlen, så derfor skal vi have helt styr på samarbejdet i køkkenet. Det betyder også, at vi sigter efter at præstere vores absolut ypperste på Folkemødet, og det vil i høj grad kunne smages,”lover direktør for kokkelandsholdet Sten Slot.

Han understreger, at VM-konkurrencen er stor, idet flere af de i alt 40 deltagende nationer har etableret kokkelandshold, som lever af at lave mad for deres land, mens de danske kokke ikke modtager løn for deres indsats. Ikke desto mindre vandt både seniorudgaven af det danske kokkelandshold samt cateringlandsholdet bronze ved OL i 2016, ligesom juniorlandsholdet fik en femteplads.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109