23948sdkhjf

Slagterikoncern bløder i 2017-regnskab

Hård konkurrence har presset priserne og efterlader gigant med underskud

Den tyske slagterigigant Tönnies, der blandt andet ejer danske Tican og SB Pork, kommer dårligt ud af regnskabsåret 2017. Det skriver Finans.dk.

Tican står for et underskud 33 millioner kroner, mens SB Pork hæfter for et minus på 32 millioner kroner, skriver mediet, der har set på regnskabet.

Forklaringen på de røde tal skal blandt andet findes på en øget konkurrence om slagtesvin, der har bidraget til tabet.

- Det er helt utilfredsstillende resultater, som først og fremmest skyldes, at der har været meget hård konkurrence om de danske grise i 2017. Det har drevet indkøbspriserne i vejret og gjort det vanskeligt at tjene penge, siger Ove Thejls, der er administrerenden irektør for både Tican og SB Pork.

Tönnies er med ejerskabet af de danske virksomeder det næststørste slagteriselskab i Danmark efter Danish Crown. Tican og SB Pork omsætter samlet for syv milliarder kroner.

Kilde: Finans.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11