23948sdkhjf

Ny strategi skaber vækst i øst

Resultaterne af et strategiskift i 2007 er for alvor ved at kunne ses hos fødevarevirksomheden F. Uhrenholdt Holding fra Middelfart.
I 2007 lancerede det familieejede F. Uhrenholdt Holding en ny strategi med fokus på bedre kvalitet, sporbarhed og færdige koncepter, som detailhandelen kan videresælge til forbrugerne.

De sidste tre år har det betydet en fordobling af detailsalget i Mellemøsten og en tredobling i Asien. Den største fremgang er dog skabt i Rusland:

- Af de fire BRIK-lande er Rusland identificeret som det klart mest interessante for os, siger koncernchef Sune Uhrenholt til Børsen.

Halvdelen af medarbejderne beskæftiger sig med Rusland
På det russiske marked virksomhedens vækstrate ligget på 30-40 % om året, og godt en fjerdedel af F. Uhrenholdt Holdings omsætning, som ligger på ca. 4. mia. kr., kommer fra Rusland. Samtidig er omkring halvdelen af virksomhedens 700 ansatte nu beskæftigede med det russiske marked.

Væksten er skabt gennem vigtige investeringer. Således åbnede F. Uhrenholdt sidste år et frysehus med vesteuropæiske standarder i Moskva. Sammen med en flåde af distributionsbiler i Rusland giver det firmaet en uafbrudt kølekæde, hvilket er en klar fordel, som har givet adgang til restaurations- og cateringbranchen.

Investeringerne i Rusland er kommet i stand blandt andet med IØ-fonden som medinvestor. Det giver også fordele på et marked, som ellers er præget af korruption:

- Du er nødt til at arbejde ”hvidt”, for ellers hviler dine investeringer på falske forudsætninger. Vi understreger det ved at bruge Uhrenholt-navnet i Rusland og ved at arbejde sammen med IØfonden, siger Sune Uhrenholt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078