23948sdkhjf

Nyt destilleri snart klar med snaps

Makkerpar i Stauning har ginproducent som investor
Under navnet Lowlands Denmark er et nyt mikrodestilleri ved at tage form i Stauning i Vestjylland - og de første flasker snaps er efter planen klar i oktober, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Destilleriet bliver etableret af virksomheden Juhl & Agger, der i forvejen gennem flere år har importeret vin og delikatesser fra især Italien

- Vi håber på at vi har den første spiritus klar til oktober, men vi er udmærket klar over, at der kan komme bump på vejen, så det er med forbehold, siger Anders Juhl Hansen, der driver Juhl & Agger sammen med Henrik Agger, til dagbladet.

Makkerparret har fået gin-destilleriet Spirit of Njord ind som medinvestor - men det nye destilleri skal ikke producere gin, forsikrer Anders Juhl Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08