23948sdkhjf

Bøde og politianmeldelse til bageri

Det er anden gang på under et halvt år, at sønderjysk bageri bliver politianmeldt af Fødevarestyrelsen

Sønderjysk Rugbrødsbageri må til lommerne og betale to bøder á 10.000 kr. for manglende rengøring, skadedyrssikring og dårlig fødevarehåndtering. Oven i bøden følger en politianmeldelse, skriver jv.dk.

Bageriet, der holder til i Hellevad, har tidligere i år fået stoppet produktionen af Fødevarestyrelsen, da man fandt over 100 levende kakkerlakker i bageriet. 

Da fulgte også en bøde og en politianmeldelse.

Ejer af bageriet, Michael Andersen, er frustreret over Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

- De finder jo noget hele tiden, og det er aldrig godt nok. Eksempelvis er der det med mine forme. Dem har jeg haft i 30 år, og jeg havde dem også, da de var på besøg sidste gang og gav os topkarakter. Jeg har ikke gjort noget anderledes siden, og nu er den pludselig gal, siger Michael Andersen til jv.dk og garanterer, at der er styr på rengøringen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093