23948sdkhjf

Cateringfirma afsløret: Havde mad blandt døde muldvarper

Også hunde, katte og kaniner var på stedet
Cateringfirmaet Det Kolde Bord i østjyske Fårup har fået et rap over nallerne af Fødevarestyrelsen:

En henvendelse fra en kunde fik styrelsens rejsehold til at rykke ud til Det Kolde Bord, der holder til i indehaver Morten Wedel Høsts private hjem. Her kunne rejseholdet konstatere, at den mad, firmaet leverer til kunder, bliver opbevaret i et køleskab og en kummefryser, der står i haven under et træ.

Det skriver Randers Amtsavis.

Både køleskab, fryser, termokasser og serveringsplanker står side om side med adskillige dyr - både levende og døde. Rundt omkring i Morten Høsts have står der således bure med kaniner, mens hans tre hunde og fem katte går frit omkring. Derudover fandt Fødevarestyrelsen flere døde muldvarper lige ved siden af køleskabet og fryseren, fremgår det af Fødevarestyrelsens rapport.

Alt i alt medførte det en bøde på 5.000 kroner, en sur smiley og destruktion af 50 kilo mad.

Ifølge Randers Amtsavis er Det Kolde Bords indehaver uforstående over for bøden og den sure smiley.

- Størstedelen af maden tilbereder jeg nemlig hos kunden, og når jeg forbereder noget i mit eget køkken, giver jeg mine dyr besked på at forlade rummet. Og det med de døde muldvarper er et rent tilfælde. Mine hunde fanger jævnligt muldvarper og vil jo gerne vise mig, hvad de har fanget.
Men de plejer at smide de døde muldvarper i græskanten, så det var et rent tilfælde, at de havde smidt tre-fem muldvarper lige ved siden af køleskabet og fryseren den dag, Fødevarestyrelsen kom på besøg, forklarer han til avisen.

Rejseholdet har også konstateret, at cateringfirmaet slet ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen. Det skal ejeren nu få i orden, inden han igen må tilbyde mad ud af huset. Desuden skal han finde et lokale, der er egnet til opbevaring af fødevarer, hvis han ikke vil nøjes med at tilberede maden hos kunderne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079