Faktas omsætning nåede i 2010 8,5 mia. kr. mod 7,9 mia. kr. i 2009.
EBIT-resultatet blev forbedret med hele 61% fra det hidtidige rekordresultatet fra 2009, et overskud på148 mio. kr. til 238 mio. kr. i 2010.
- Årsagerne til resultatfremgangen er omsætningsvækst, en stor og meget engageret indsats af de 6200 medarbejdere i Fakta samt realisering af stordriftsfordele som følge af tættere indkøbssamarbejde mellem Fakta og de øvrige kæder i Coop familien, siger Jesper Lien, Coop, bestyrelsesformand for Fakta og adm. dir. i Coop.
Det lykkedes Fakta at øge sin markedsandel på discountsegmentet og på det samlede marked.
Det indebar bl.a., at der i 2010 blev åbnet 16 nye Fakta-butikker inkl. 4 flytninger, og kæden tæller nu 342 butikker. I 2011 er det endvidere planen at åbne 20 nye butikker.
Forventningen til 2011 er, at discountsektoren fortsætter med at vokse, og at fremgangen derfor fortsætter for Fakta med forbedring af både omsætning og resultat.
