23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor vækst i Nespresso

Stigende efterspørgsel efter nemme løsninger med portionskaffe sikrede Nespresso en voldsom vækst i omsætningen i 2010. Virksomheden forventer tendensen fortsætter i år.

På trods af en stigende konkurrence på markedet for portionskaffe har Nespresso formået at fastholde flotte vækstrater, ikke mindst på det danske marked:

- Vi har i løbet af 2010 mærket en stigende efterspørgsel efter Nespresso’s produkter. I Danmark har Nespresso i 2010 haft en vækst i omsætningen på 79 % i forhold til 2009, og maskinsalget alene er steget med 127 %. Danskerne sætter tydeligvis pris på den kvalitet og ariation, som Nespresso tilbyder, og vi har derfor en klar forventning om fortsat vækst i 2011, siger Niels Bille, landechef i Nespresso Danmark.

20 % vækst på verdensplan

Hele virksomheden havde i 2010 en omsætning på mere end 17 mia. kr. og en organisk vækst på over 20 %. Det svarer til, at der i 2009 blev drukket 10.000 kopper Nespresso-kaffe hvert minut jorden over. I 2010 steg tallet til 12.300 kopper.

Antallet af Nespresso-ansatte forøgedes i 2010 med 30 % til 5.500 ansatte. Ligeledes oplevede virksomheden fremgang på markedet for salg af kaffemaskiner, der både dækker filter- og portionskaffemaskiner, og Nespresso nåede o 2010 op på en markedsandel på 20 % af markedet

BREAKING
{{ article.headline }}
0.189|instance-web01