23948sdkhjf

Hungry er på pengejagt

Jesper Buch og de andre ejere vil satse stort i udlandet
Takeaway-portalen Hungry.dk, der gør det muligt at bestille hurtig mad fra masser af restauranter, er gået på jagt efter en investor. Just Eat-konkurrenten vil bruge en kapitalindsprøjtning til at rulle konceptet yderligere ud i udlandet.

Det skriver Finans, som nævner, at virksomheden er åben over for at sælge en bestemmende indflydelse, men at ledelsen fortsat ønsker at stå i spidsen for Hungry.

Hungry har blandt andre Jesper Buch i ejerkredsen - manden, der stiftede Just Eat og ansatte Morten Larsen som direktør. Efter at Jesper Buch solgte kæmpesuccesen Just Eat, og Morten Larsen stoppede som direktør, stiftede sidstnævnte Hungry, som nu er nummer to på det danske takeawaymarked.

Sidste år fik Morten Larsen DeliveryHero, tysk storspiller på markedet, med ind som investor. Tyskerne betalte 30 millioner kroner for 25 procent. af Hungry, skriver Finans.

Hungry tjente sidste år cirka fire millioner kroner i Danmark, hvor over 1.200 lokale takeawayrestauranter er tilmeldt konceptet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107