23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Økoæg i overhalingsbanen

Stigning i salget af æg svarer i store træk til det øgede salg af økologiske æg. Skrabe- og frilandsæg bliver klart overgået, men buræg er stadig topscoren.












Stadig flest buræg i husstande og industri















Salget af æg steg fra 44,3 mio. kg til 45 mio. kg i 2010. Stigningen på 700.000 kg svarer nogenlunde til stigningen i salget af økologiske æg. Således oplevede økoæg en fremgang på 11 % i et år, hvor de øvrige æggetyper stod i stampe. Teamleder for Økologi ved Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, peger på den økonomiske krise som den primære årsag til økoæggenes fremgang: - Når krisen kradser, sælges der flere æg til private husholdninger, fordi mange laver mad derhjemme. Og i dette mersalg har mange danskere altså valgt at købe økologiske æg i 2010, siger teamlederen for Økologi ved Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, til FoodCulture.dk.. Langt størsteparten af æg i Danmark er stadig buræg, som udgør 61,2 % af markedet for æg. Det gør sig både gældende i private husstande og i fødevareindustrien. - Den danske produktion levner kun omtrent et halvt tons økologiske æg til produktion af økologiske ægprodukter, der f.eks. bruges til pasta, kager og salater. Men i takt med, at der også kommer flere økologiske produkter af den slags på hylderne, og restauranter og bagerier også begynder at markedsføre sig på økologiske produkter, vil økoæggene også vinde markedsandele på de fronter, siger Kirsten Lund Jensen. Udviklingen betyder dog, at de økologiske æg lægger sig et pænt stykke foran både skrabe- og frilandsæg. - Nu er forspringet udbygget solidt, og det viser, at økologiske æg er blevet en fast bestanddel i danskernes indkøbskurve på lige fod med økologiske grøntsager og mejeriprodukter, afslutter Kirsten Lund Jensen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109