23948sdkhjf

Tysk pølseproducent er dømt for at deltage i pølsekartel

Wiltmann idømt en bøde på næsten 50 millioner kroner for prisfusk over 12 år.
Der er penge i pølser, og en række tyske pølseproducenter har med ulovlige midler sikret sig, at der endda er flere penge i pølser, end markedet normalt vil betale.

Pølseproducenterne har over en periode på 12 år lavet prisaftaler inden for et såkaldt pølsekartel.

Tirsdag faldt hammeren for producenten Wiltmann ved en domstol i Düsseldorf.

Her fik Wiltmann en bøde på 6,5 millioner euro, lige knap 49 millioner kroner, for at have lavet ulovlige prisaftaler sammen med en gruppe andre pølseproducenter.

Wiltmann var en af 22 pølseproducenter, som i 2014 fik bøder på tilsammen 338 millioner euro for at være med i et ulovligt priskartel.
338 millioner euro svarer til 2,5 milliarder kroner.

Imidlertid er kun en tredjedel af den samlede bødestørrelse betalt til den tyske statskasse.

Flere af de største producenter har fundet smuthuller ved at kappe snoren til eller lukke datterselskaber, som var viklet ind i pølsekarteller.
Dermed er producenternes hovedforretninger fortsat uskadte.

Wiltmann havde appelleret sin bøde.

De øvrige firmaer har enten accepteret bøden eller har formået at standse procedurerne.

/ritzau/dpa
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094