23948sdkhjf

Kendt kok lancerer 150 nye fødevareprodukter

De første er efter planen klar til salg om få uger
Selv om han har travlt med at drive Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus, har kokken Wassim Hallal også haft tid til at udvikle en lang række nye fødevareprodukter, hvoraf de første snart kommer i handlen.

I alt næsten 150 produkter - både færdige madvarer og ingredienser - skal efter planen lanceres løbende det næste års tid. Blandt dem er mayonnaise, pølse af sortbrogede danske grise, brød efter egen opskrift og kirsebærsauce.

Det skriver Jyllands-Posten.

Produktserien, som også omfatter fisk og en række oste, er udviklet i samarbejde med lokale producenter.

- Jeg bruger de producenter, jeg normalt arbejder med på min restaurant. Det er små producenter, der laver håndlavede produkter. Men jeg er i gang med at få fyldt op med nye og flere producenter, der kan producere i samme kvalitet, siger Wassim Hallal til avisen.

Serien, der lanceres under navnet "Products by WH", kommer til salg i en indtil videre hemmelig supermarkedskæde - efter planen med de første produkter i slutningen af denne måned.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078