23948sdkhjf

Sommerens tørke giver små pommes frites

I Danmark er størrelsen ikke ramt i så høj grad som i resten af Nordeuropa
Sommerens sol og tørke har været hård kost for kartoflerne, som er mindre end normalt. Og konsekvensen står allerede nu klar: kortere pommes frites i Danmark og resten af Nordeuropa.

Det skriver rådgivningscenteret Sagro, som er ejet af en række jyske landbrugsforeninger, på sin hjemmeside.

Pommes frites fra fødevareproducenten Flensted vil således være omkring 10 procent kortere end normalt. et svarer til, at de normalt cirka fem centimeter lange pommes frites på grund af årets høst bliver omkring fire og en halv centimeter, fortæller råvarechef Jan Marx Rasmussen til rådgivningscenteret.

Danmark er ikke det eneste land, der er ramt. Pierre Lebrun er koordinator for kartoffelsektoren i Vallonien, den fransktalende region i Belgien.
Og også pommes-højborgen er ramt af tørken: Ifølge amerikanske The Washington Post, som citerer et lokalt medie, siger Pierre Lebrun, at pommes frites vil være op til tre centimeter kortere end normalt.
Her er normallængden mellem otte og ni centimeter.

I Danmark har mange producenter kunnet vande sig igennem de værste tørkekonsekvenser. Derfor er størrelsesforskellen ikke så markant, fortæller Jan Marx Rasmussen til Sagro.

Han lover dog kompensation i form af flere fritter i Flensteds frostposer, så det samlede indhold bliver det samme.

Til gengæld har den tørre sommer givet ret lange gulerødder.Her har kampen om vandet haft den modsatte effekt. Gulerødderne er søgt dybt i jorden for at få fat i de dyrebare dråber og er flere steder op til 35 centimeter lange.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125