Etablering af Langsand Laks i gang trods klager
På trods af en igangværende klagesag påbegynder folkene bag laksedambruget, Laksand Laks, nu etableringen af det 50 millioner dyre topmoderne dambrug.
Folkene bag dambrugsplanerne påbegynder derfor nu arbejdet med det 50 mio. kr. dyre anlæg. Det sker vel at mærke på trods af, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over miljøgodkendelsen.
- Vi går i gang nu. Det betyder, at vi tager æg ind i juni og søger om byggetilladelse, siger en af initiativtagerne bag projektet, Thue Holm Billund til Dagbladet Ringkøbing.
Han er sammen med dambrugsejer Preben Kristensen gået i dialog med Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening om at få dem til at trække klagen tilbage.
Masser af interesserede investorer
Laksand Laks har som mål at producere 100 ton laks om året. Som det første i verdens vil der være tale om fisk i 5-kilos klassen, forklarer Thue Holm Billund. De store fisk skal sælges både i Danmark og udlandet.
Prisen på 50 mio. kr. har ikke skræmt interesserede væk, og projektet har bl.a. modtaget ca. 11 mio. kr. i EU-støtte.
- De er forlængst rejst. Det er overhovedet ikke noget problem at finde penge til projektet. Jeg har måtte sige nej til flere udenlandske investorer, fordi vi foretrækker danske, siger Thue Holm Billund.