23948sdkhjf

Luksuskød til Sjælland

De sjællandske forbrugere har nu mulighed for at købe Wagyukød i Hørsholm.
Danskere med smag for det eksklusive Wagyukød behøver ikke længere at lægge vejen forbi Hadsten.

SuperBest-butikken Købmand Dalgaard i Hørsholm har åbnet for salg af kød fra det specielle oksekød.

Hos købmand Dalgaard viser supermarkedets kok Martin Bjerke, hvordan Wagyu kan tilberedes til lækre lune retter, og at det også er muligt at benytte de mindre kostbare dele af Wagyukødet, som stadig tilbyder en unik oksekøds-oplevelse. Kødvægsproducent Søren Vester har også været tilstede i butikken og fortalt forbrugere om, hvordan Wagyu opdrættes og fodres for at nå den særlige kvalitet, som kvægracen er kendt for.

Danmarks bedste slagter
At det netop er Købmand Dalgaard, som er først på Sjælland med at tilbyde dansk Wagyu, er ingen tilfældighed. Organisationen Landbrug & Fødevarer kårede i efteråret 2010 Brian Christiansen til ”Danmarks Bedste Slagter”, blandt andet på grund af det imponerende udvalg af kvalitetskød i Hørsholm-butikken. Købmand Dalgaard sælger i forvejen et bredt sortiment af kød fra Friland, herunder kødkvæg og økologisk kød.

Det er tredje gang Friland frigiver en dansk produceret Wagyu til slagtning. Det første kød var forbeholdt restaurant Umami i København, mens kødet fra den anden slagtning i vinter blev solgt i SuperBest i Hadsten og supermarkedet Miklargardur i Thorshavn.

Wagyu-racen stammer fra Japan og er berømmet for sin fine smag og særlige fedtmarmorering. I 2008 importerede Friland befrugtede æg af kvægracen, hvorfra der siden er etableret en mindre besætning af renracet Wagyu, som holdes af Søren Vester i Finnerup ved Viborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078