Skiolds nettoomsætning var i 2010 på 272,7 mio. kr., en svag tilbagegang i forhold til 275 mio. kr. året før.
Årets resultat var 13,5 mio. kr., en flot fremgang i forhold til året før, hvor overskuddet var 8,5 mio. kr.
Resultatet betegnes i årsrapporten som tilfredsstillende.
Det positive resultat skyldes fremgang på eksportmarkeder og konsolidering af selskabets position.
- Det er specielt i Rusland, Ukraine, Hviderusland og Sverige, vi har leveret totalprojekter, men i CIS-landene og Asien har vi også godt fat, siger direktør Samuel Waldorph ifølge Børsen.
Den positive udvikling med øget aktivitetsniveau forventes at fortsætte i 2011.
Skiold har datterselskabet i Sverige, Polen og Rusland. Ved udgangen af 2010 blev de svenske aktiviteter samlet i datterselskabet SKIOLD datamix.