23948sdkhjf

Easyfood-direktør: Den nemmeste del er at udvikle et nyt produkt

Konkurrencekraften ryger, hvis der ikke følger en effektiv produktion med, siger Flemming Paasch

Innovation er både produktionsteknik og produktudvikling. Som fødevareproducent i Danmark kan konkurrencekraften ikke alene stå på at have de mest innovative produkter. For konkurrencekraften ryger, hvis der ikke følger en effektiv produktion med.

Derfor står den tekniske chef og innovationschefen side om side hos Easyfood i Kolding, når der skal udvikles nye varer.

- Der er ingen tvivl om, at den nemmeste del er at udvikle et nyt produkt. Den store udfordring er at få alle de øvrige processer til at hænge sammen med de nye produkter, siger administrerende direktør Flemming Paasch, Easyfood.

Easyfood er leverandør af bagværk i convenience-kategorien. Sortimentet spænder fra pølsehorn, barer og pizzabunde til kanelstænger, og virksomheden har 160 ansatte.

Fra håndlavet til automatiseret
Et godt eksempel på udfordringen er udviklingen af Easyfoods nyeste succes - produktet fristelser. Produktet er kager, der emballeret i en kop. For eksempel en kage sammensat af tre små kanelsnegle.

- Da vi startede produktionen, var vi nødt til producere ved håndkraft. For der fandtes på det tidspunkt ikke udstyr, som kunne producere produktet, fortæller Flemming Paasch.

Når produktet får fat i markedet, trykker Easyfood på speederen for at udvikle automatiseret produktionsudstyr. Det sker typisk sammen med underleverandører, og Easyfood har en række danske samarbejdspartnere, der er stærke på specialudstyr.

I dag er fristelser-produktionen så effektiv, at der produceres med en hastighed på 9,5 snegle i sekundet.

- Produktionsteknisk er det vigtigt for os, at vi hele tiden er på forkant. For da fristelserne bliver en succes, er det klart, at konkurrenterne kigger på produktet og vil kunne producere det i udlandet med billigere arbejdskraft. Derfor er vi nødt til at blive så effektive, at vi kommer til at eje produktet, uddyber direktøren.

Teknikken giver konkurrencefordel
Flemming Paasch tror, at de fleste fødevareproducenter har et ønske om at lave noget, som de andre ikke kan finde ud af eller ikke gider at lave. Det er en eller anden differentieringsstrategi, så man på den måde skal gøre noget, der er anderledes.

- Det arbejder vi rigtig meget med. Når vi typisk udvikler produkter, findes de ikke i forvejen. Det betyder, at man laver dem med en del håndkraft, og det kan også være fornuftigt på den korte bane. Men på den lange bane vil man på et tidspunkt med et succesfuldt produkt flytte produktion til et land, hvor det er billigere at producere, siger Flemming Paasch.

Derfor har Easyfood altid fokus at udvikle nyt procesudstyr med de nye produkter.

- Når produktet forhåbentligt bliver en succes, kan vi producere det med meget høj effektivitet i Danmark. Jeg er sikker på, at der er andre, der tænker på samme måde, fordi der er mange fordele ved at producere i Danmark, men det kræver, at man kan gøre det effektivt. Derfor er automatisering og digitalisering ekstremt vigtigt for os og for Danmark som produktionsland i fremtiden, uddyber han.

Et andet element, som direktøren peger på, er den helt store udfordring, at kurven for automatisering og digitalisering er meget opadgående. Derfor er det svært at øge medarbejdernes kompetencer med hurtighed, som udviklingen går.

- Det er svært hele tiden at være på forkant med kompetencerne, så man kan håndtere alle de nye måder at producere på. Udviklingen går så hurtig, at det er svært at få oplært folk hurtigt nok til, at man kan betjene det udstyr, som man får udviklet. Det er en stor udfordring, som er gældende overalt, siger Flemming Paasch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095