23948sdkhjf

Erfaren produktionschef i spidsen for ny produktion

Smartbake har samlet al produktion i Hasselager, så udviklere og bagere kan gå klos op ad hinanden

Da en gruppe vestjyske investorer i foråret skød et millionbeløb ind i bagerivirksomheden Smartbake, var det en kærkommen lejlighed til samtidig at samle produktion, udvikling og pakkeri.

Indtil da havde Smartbake ellers benyttet en lønproducent i Hobro.

- Vi blev hurtigt enige om, at det var det rigtige at bruge den investering på at trække vores produktion hjem. Når vi bevæger os så hurtigt, som vi gør og vil de ting, vi gerne vil, er det nødvendigt at have en produktion lige ved siden af salg, siger salgschef Karsten Leed.

Tungen lige i munden
I spidsen for den nye brødproduktion står en erfaren produktionschef, som Smartbake har hentet andetsteds i branchen. Hos Smartbake skal han håndtere væsentligt flere varenumre og langt mere innovative sælgere, end man nok er vant til andre steder i branchen, mener Karsten Leed:

- Vi har den filosofi, at vi altid tilpasser os kunden - ikke omvendt. Kunden kan komme til os med sine ønsker, og så sætter vi os sammen med produktionen og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Med det nye hovedkvarter i Hasselager syd for Aarhus er produktion, udvikling samt pakkeri- og kvalitetskontrol samlet under samme tag.

- Man skal holde tungen lige i munden. For det er ikke bare at have 10 produktionslinjer, hvor man kan starte forfra hver tiende dag med et nyt produkt. For vi har rigtig mange produkter, siger Karsten Leed.

- Så jeg sidder ikke og aftaler noget med en kunde, som vores produktion ikke har godkendt, tilføjer han.

På vej med private label-produkter
Ud over fersk rådej under eget navn tilbyder Smartbake desuden at lave private label-produkter til kunder, hvilket Karsten Leed også forventer sig en del af.

- Vi er i gang med at udvikle de første produkter i samarbejder med nogle kunder. De kommer ultimo 2018 eller primo 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095