A-Frost må ikke længere sælge isen med navnet Hvid Læske. Det har Sø- og Handelsrettens afgjort i en sag indledt af producenten af den kendte Kæmpe Læske-is, Mejerigaarden.
Retten begrunder afgørelsen med, at den billige kopi-is ”nærmest anses for identisk” med Kæmpe Læske, og at brugen af ordet ”Læske” i isens navn kan få forbrugerne til at forveksle produkterne. Det skriver epn.dk.
Ud over at trække den billige kopi-is tilbage fra butikkerne skal A-Frost også betale Mejerigaarden en erstatning på 100.000 kr.
Hvid Læske er bl.a. blevet solgt i Coop-butikker.