23948sdkhjf

Nu vil Daasbjerg sælge andehjerner

Produktet bliver kaldt "A la foie gras"
Andefarmeren Martin Daasbjerg, der driver selskabet Dansk Andeudvikling med slagteri i Struer, er klar med et nyt produkt, som ifølge ham er "en verdensnyhed". Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Det er andehjerne, og det specielle ved det er, at det smager nøjagtigt som foie gras. Vi render ikke rundt og siger, at vi har foie gras, men smagen er den samme, siger Martin Daasbjerg til avisen. Han kalder nyheden "A la Foie Gras".

Martin Daasbjerg gik i februar 2017 konkurs med selskabet Dansk And, men åbnede måneden efter Dansk Andeudvikling. Han har tidligere forsøgt sig med at producere økologisk foie gras uden den barbariske metode, der traditionelt bliver brugt til at tvangsfodre ænderne med for at give dem en kæmpestor lever.

Sukker og rapsolie virkede ikke
Ideen var dengang at øge sukkerindholdet i foderet for på en mere naturlig måde at gøre leveren større, men ænderne ville ikke have foderet. Heller ikke et projekt med ekstra meget rapsolie i foderet gav det ønskede resultat, og derfor droppede han ideen, fortæller Martin Daasbjerg til Dagbladet Holstebro-Struer.

Men nu har en kok anbefalet ham at kigge nærmere på andehjernerne, og det har altså ført til "A la Foie Gras".

Sammen med et øget salg af confiterede produkter giver hjernenyheden optimisme hos Dansk Andeudvikling der ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er hårdt presset. I det seneste regnskabsår var der et underskud på 1,6 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19