Det lykkedes nemlig Færch Plast at fordoble overskuddet før skat til 107,5 mio. kr. i 2010. Samtidig øgedes omsætningen med 6 % til 936 mio. kr. Det skriver Børsen. Fremgangen skyldes en række effektiviseringer, der er blevet gennemført over de seneste to år. Det har blandt andet betydet, at antallet af medarbejdere er reduceret med 100, så der i dag arbejder ca. 500 hos Holstebro-virksomheden. I 2011 forventes et lavere overskud på grund af stigende råvarepriser. Omsætningen ventes dog at stige.