23948sdkhjf

Sponsoraftale: Dansk Cater skal forkæle Kokkelandsholdet

Fireårig aftale om levering af alle brands
Kokkelandsholdet kan se frem til fire år med gratis råvarer fra Dansk Cater, efter at de to parter har indgået en aftale om varesponsorat af alle tre danske kokkelandshold.

Den fire-årige aftale omfatter alle brands under Dansk Cater: AB Catering, BC Catering, Inco samt deres brand på ferske varer, Fantastisk Frisk.

- Vi er utroligt glade for denne aftale, der nu sikrer alle tre landshold varer til alle træningssamlinger frem mod OL i 2020 og VM i 2022. Dansk Cater er kendt for deres høje serviceniveau og punktlighed, og vi glæder os også til at stifte bekendtskab med deres Fantastisk Frisk-koncept, som vi forventer os meget af, siger Sten Slot, direktør for Kokkelandsholdet.

Også Dansk Cater ser frem til samarbejdet med både senior-kokkelandsholdet, junior-kokkelandsholdet og cateringlandsholdet. Cateringspecialisten ser sponsoratet som en investering – ikke mindst i fremtiden.

- Med dette sponsorat rammer vi bredt i de danske professionelle køkkener. Lige fra de bedste danske restauranter med vores sponsorat af Kokkelandsholdet til ikke mindst alle de dygtige kantinekøkkener, der er i Danmark, som vi støtter med vores sponsorat af Cateringlandsholdet, siger Søren Kyed fra Dansk Cater.

- Vi er rigtig stolte over at kan være med til at sikre fremtiden i dansk gastronomi med vores sponsorat af Kokkelandsoldet (Junior). Det er jo dem, som på sigt skal sørge for, at vi stadig har så mange gode restauranter og kantinekøkkener i Danmark, tilføjer han.

AB Catering har afdelinger i Aalborg, Ribe, København, Holstebro og Aarhus. BC Catering i Aalborg, Odense, Herning, Roskilde, Skanderborg og Kolding. Inco er beliggende i Glostrup, Aarhus og København. Herudover indgår også Cater Food i Vinderup og Nykøbing Mors samt Cater Grønt i Slagelse i Dansk Cater, der har hovedkontor i Svenstrup syd for Aalborg.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189