23948sdkhjf

Kopisucces: Han har solgt 500.000 kaffekapsler på 10 uger

Iværksætter vil erobre 10 procent af Nespresso-markedet
Efter at have skabt en succes med at levere barberklinger på abonnement er den 26-årige iværksætter Michael Tobiassen Hansen nu gået i gang med at kopiere succesen på kaffeområdet:

Med firmaet Kaffedrengen udfordrer han kaffegiganten Nespresso ved at sælge kaffekapsler til de populære Nespressomaskiner - og i løbet af 10 uger har han solgt 500.000 kopikapsler, oplyser Kaffedrengen i en pressemeddelelse.

Den unge iværksætter hører til blandt de få, der er lykkedes med at tjene penge på en abonnementsbaseret virksomhed. Han skabte Barberklingen i 2016, og ved udgangen af samme år havde Barberklingen allerede 10.000 medlemmer. I dag er over 60.000 danskere medlem, oplyser han.

En virksomhed med krudt i røven
Kaffedrengen har efter godt to måneder på markedet over 5.000 aktive kunder, som tilsammen har modtaget den halve million kaffekapsler - til priser, der ifølge virksomheden er markant lavere end prisen på de originale kapsler.

Michael Tobiassen Hansen har arbejdet på ideen i halvandet år og haft dialog med 30 forskellige kaffeleverandører og smagt et utælleligt antal kopper kaffe med forskellige bønner, ristninger og sammensætninger, før de tre perfekte kaffekapsler opstod, fortæller han.

- Vi har tre supergode varianter, hvoraf den stærkeste svarer til at blive vækket af en lussing af kæresten, konstaterer Michael Tobiassen Hansen.

Han har store ambitioner og er ikke bange for at fortælle om dem:

– Kaffedrengen skal sidde på mindst 10 procent af markedet inden for to år. Vi skal op i samme skala som Barberklingen, men med kaffe er potentialet endnu større. Vi er en e-handelsvirksomhed med krudt i røven og på steroider. Vi skal have en masse medlemmer, få en masse feedback og lave en masse nye produkter, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109