23948sdkhjf

Fynbo Foods bruger 100 millioner kroner på nye linjer

Stor udvidelse af produktionen skal imødekomme stigende efterspørgsel
Nordjyske Fynbo Foods er næsten klar til at tage en ny produktionslinje til 25 millioner kroner i brug. Senere er det planen, at tre andre i samme prisklasse følger efter, altså en investering på samlet 100 millioner kroner.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Udvidelsen sker ifølge indehaver og direktør Richard Fynbo for at kunne imødekomme en stigende efterspørgsel, hovedsageligt i udlandet på markeder i Asien, Europa samt Nord- og Sydamerika.

Især i Japan har marmeladeproducenten i Vrå stor vækst:

- Vi gik ind i Japan for fire-fem år siden, og vi har hvert år løftet salget med 50 procent om året - også i det forgangne regnskabsår. Det er i dag det fjerdestørste eksportmarked, fortæller direktøren til Nordjyske.

Fynbo Foods havde i regnskabsåret 2017/18 en vækst i bruttoresultatet på over 10 procent, så det landede på 49,8 millioner kroner. Overskuddet efter skat voksede med godt 20 procent til fem millioner kroner.

Ud over marmelade producerer Fynbo Foods frugt- og grøntsagsbaserede produkter så som syltetøj, gelé, supper, chutney, pickles, ketchup og kirsebærsauce.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094