Succesfuld interpack 2011
Flotte besøgstal, flere genererede kontakter og stor tilfredshed var kendetegnende for årets interpack-messe.
166.000 fagbesøgende lagde vejen forbi messen og de 2.700 udstillere fra 60 lande.
Arrangørerne er ikke i tvivl om, at der var tale om en yderst succesfuld messe. Eksempelvis kunne det mærkers, at tre fjerdeldele af de 166.000 besøgende var beslutningstagere:
– På vores stand var der stor interesse for vores produkter. Vi genererede 30 procent flere kontakter end i 2008, og heriblandt var topledere, mærkevareproducenter og mange potentielle nye kunder, siger Christian Traumann, formand for Interpack 2011 og adm. direktør for udstilleren Multivac Sepp Haggenmüller, ifølge packobserver.dk.